Menu

Nyt fra bestyrelsen

image På bestyrelsesmødet i går blev den nye bestyrelse konstrueret, hvilket blandt andet indebærer at Tobias Kynde er ny formand.
12. april 2023 kl. 22:26

To nye medlemmer

Man kan kalde det et påbegynde generationsskifte som er sat i gang, efter gårsdagens bestyrelsesmøde på baggrund af klubbens generalforsamling. Der er kommet to nye medlemmer af bestyrelsen i form af Jonas Henriksen og Mads Korsgaard, som allerede siden generalforsamlingen har haft arbejdstøjet på.

Jonas kommer til at være stadion- og materiale ansvarlig, hvor af han kommer med en baggrund som holdleder rollen for klubbens serie 3 hold, og generelt været frivillig i klubben gennem en længere periode.
Jonas er blandt andet også et meget velkendt ansigt i byen og klubben, som vi glæder os til at se mere til i fremtiden.

Jonas Henriksen om tiltrædelsen til bestyrelsen i Videbæk IF.
"Jeg har valgt at blive en del af bestyrelsen, for at være en del af det lokale foreningsliv. Det giver en unik mulighed, for at være med til at gøre det sjovt for alle at spille fodbold."

Mads kommer til at varetage vores herreseniorafdeling, som han også i dagligdagen selv udgør en del af. Mads spillede også selv seniorfodbold inden turen gik en smut forbi Aalborg i forbindelse med uddannelse, inden han for et år siden vendte retur til seniorafdelingen i Videbæk IF.

Til klubbens hjemmeside siger Mads Korsgaard.
"Efter en del år i klubben har jeg valgt at komme med i bestyrelsen for at bidrage til fællesskabet i og omkring klubben. Der er gang i mange gode initiativer, der kan udvikle os som klub, hvilket jeg ser stort potentiale i. Jeg glæder mig til at komme i gang med de forskellige opgaver der foreligger, så VIF kan fortsætte de gode takter både på og udenfor banen."

Ny formand

Yderligere er der også sket en mindre ændring på klubbens formandspost, hvor Tobias Kynde har overtaget tøjlerne efter Mads Lauritsen. Dog fortsætter Mads stadig i bestyrelsen i en rådgivende rolle, for at kunne hjælpe Tobias i gang og gøre det til en glidende overgang for både klubben og de resterende bestyrelsesmedlemmer.
Tobias har spillet i Videbæk IF lige siden han var gammel nok til, at hans far kunne tage ham med til fodbold. Dog med undtagelse af mindre perioder, hvor han ikke har været at finde på banen. Ikke desto mindre har han også i to år trænet ungdomshold i klubben, inden det for 1,5 år siden blev til optagelse i klubbens bestyrelse med ansvar for kontingent, hjemmeside og herresenior. Sidste område som ny er fortid, da Mads overtager den del af ansvaret.

Til klubbens hjemmeside siger Tobias følgende, da vi spørger ham til den nye titel.
"Jeg er stolt, ydmyg og glad. Jeg har måske ikke altid de største armbevægelser, men er meget velovervejende i de beslutninger som jeg træffer. Det er en rigtig stor dag for mig og det betyder super meget for mig, at jeg nu kan give noget af alt det tilbage, som klubben har givet mig og min familie igennem tiden.
Vi skal tænke innovativt og jeg håber at jeg kan være med til at flytte klubben yderligere, på det fundament som Mads og de andre tidligere bestyrelsesmedlemmer har været med til at skabe. I samme ombæring skal der også lyde stor tak til Mads for indsatsen indtil videre, jeg ser frem til det fortsatte samarbejde i minimum det næste år.
Jeg er omgivet er gode, dygtige og erfarende mennesker, som jeg har stor tiltro til. Derfor ved jeg også at vi sammen kan løfte opgaven og flytte os. Jeg glæder mig til dialogen med klubbens trænere og frivillige, når vi som altid mødes på Videbæk Stadion".

Videbæk IF håber at i vil tage godt imod de nye bestyrelsesmedlemmer og den nye formand.

Du kan se bestyrelsen i Videbæk IF her

Formand
profilepic
Tobias Kynde
Næsteformand & Sponsor
profilepic
Kenneth Meldgaard
Senioransvarlig
profilepic
Mads Korsgaard
Ungdomsformand
profilepic
Tonny Overgaard
Stadionansvarlig
profilepic
Jonas Henriksen
Pigeungdom
profilepic
Marika Toivanen
Medlem
profilepic
Mads Lauritsen
Medlem
profilepic
Per Sahl Lystbæk
Luk